Forskellige forbehold ved mad

I den vestlige verden lever vi i en tid, og det har vi gjort længe, hvor vi ikke bare har skullet overleve ved at skaffe føde hver dag som minimum, men hvor vi også kan ikke alene tilberede maden, men også lave hele retter ud af det.

Hurtigt forklaret er vi nået til et punkt, hvor vi kan lave mad, der kan holde sig rigtigt længe, og vi kan fylde maden med en masse (unaturlige) smagsstoffer, der får det til at ligne mere en kemisk sammensætning, end at der er tale om almindeligt mad.

Nu skal vi i denne artikel ikke debattere udviklingen i den måde, vi laver mad på og bevarer den, men vi skal se på et luksus-problem, vi er ved at få i den vestlige verden.

Her er det dog vigtigt at indvende med det forbehold, som hedder, at det er klart, at hvis man har allergi eller der er madtyper eller noget, man ikke kan tåle, så er man ikke selv skyld i dette, og dette skal man forsøge at undgå.

Men mens vi i for eksempel Norden sidder og betaler i dyre domme for at spise på restauranter, hvor det ikke handler om at blive mætte, men om at få en smagsoplevelse udover det sædvanlige, så er der stadig mange steder i verden, hvor folk næsten sulter til døde – dagligt.

Her ville der ikke blive pebet over at få noget mad, som man måske ellers ikke kan lide, og man føler sig ikke frelst nok til at fravælge nogle retter eller madtyper, fordi man ikke vil støtte et brand.

Og hvornår har du sidst set en hungersnød-ramt person være blevet veganer?

Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal omlægge den måde, vi laver og tilbereder mad på i det lange løb, men måske skulle vi lige sørge for, at hele verden får de rette betingelser for at spise under samme forudsætninger.

Vi afslutter dog lige med en ferm anbefaling for et sted at spise: https://lapro.dk/